Skrevet av Johanne Hjuler Hansen, Ortopedisk avdeling, Odens Universitetshospital
Foto: Pixabay.com
Terrengsykling kan være farlig. En gruppe forskere fra Odense Universitetshospital har undersøkt forekomsten av alvorlige skader over tid, før og etter innføring av merking av sykkelrutene med vanskelighetsgrad og merking av spesielle farlige partier. Johanne Hjuler Hansen beskriver undersøkelsen og resultatene her.
Introduktion
En stigning i populariteten af rekreativ brug af mountainbike (MTB) er blevet observeret i Danmark gennem de seneste år [1]. Med en stigning i fritidscykling følger en større risiko for alvorlige skader. Der er normalt mindre skader i flere sportsgrene, mens alvorlige skader ses i nogle højrisiko sportsgrene som rugby, fodbold og forskellige vintersportsgrene [2,3]. Næsten 50 % af rekreative cyklister og omkring 80 % af professionelle cyklister har haft en alvorlig skade, mens de har cyklet på en MTB [4]. Eksempler på særligt alvorlige skader er blevet dokumenteret, herunder rygmarvstraumer, der fører til parese [3]. Flertallet af dem, der kommer til skadestuen, bliver udskrevet samme dag, men op til 10 % bliver indlagt på hospitalet [5]. Forskning tyder på, at terrænet har en betydelig indvirkning på forekomsten af skader. Studier viser yderligere, at sværhedsgraden og differentieringen af en udpeget rute eller frikørsel spiller en vigtig rolle for hyppigheden af skader [2]. Danmarks Cykle Union (DCU), DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) og Naturstyrelsen (Miljøministeriet i Danmark) startede OnTrail-projektet i 2016 i et forsøg på at gøre det sikrere at cykle på MTB i naturen i Danmark [6]. Formålet var at øge brugervenlighed, tilgængelighed og sikkerhed for motionister ved at gradere og præcisere skiltningen af alle ruter i Danmark. Dette afspejles i implementeringen af en fælles standard for skiltning, gradueringssystemer og piktogrammer. Projektet har siden 2017 markeret over 200 ruter [6]. Hovedformålet med studiet ” A population-based study of severity of injuries in recreational mountain biking – Discontinued rise following efforts” var at beskrive udviklingen i alvorlige skader og at identificere, om indsatsen for at øge sikkerheden ved mountainbiking i naturen har ændret udviklingen af alvorlige skader. Det andet mål var at beskrive forskellen i køn og skadesmekanisme for rekreative cyklister.
Metode og statistik
I denne retrospektive registerbaserede undersøgelse omfatter populationen borgere i Odense Kommune, Danmark, som har pådraget sig en MTB-skade mellem 2005 og 2021. Alle voksne over 18 år, der blev behandlet på skadestuen (ED) på Odense Universitetshospital (OUH) for skader fra MTB, blev inkluderet. Data blev prospektivt udtrukket fra ED-registret. Personalet kodede kontakten med detaljerede oplysninger om aktiviteten, mekanismen, omstændighederne omkring skaden, skadestedet og skadeproduktet [7]. Følgende data blev indhentet fra patientsystemet: Køn, alder, dato for skade, bopæl, aktivitet, første og sekundære diagnoser samt behandling.
Data blev opdelt i en undergruppe af alvorlige skader som omfatter knoglebrud, amputationer, nervebeskadigelse, led og muskel skader, øjenkorrosioner og forbrændinger samt alle typer vævsskader. Ikke-alvorlige skader er overfladiske snitsår og sår, at blive ramt af et fremmedlegeme og andre mindre skader. Risikoen for en alvorlig skade beregnes ved at sammenligne den med antallet af rekreative cyklister i det respektive område. Incidensraten (IR) beregnes, inklusive undergrupper af køn og alder, med statistik med 95 % konfidensinterval (CI). For at opnå en omfattende forståelse af effekten af OnTrail-projektet er det valgt at undersøge over en længere periode, hvilket illustrerer et før- og efter-scenario.
Resultater
I løbet af en periode på 17 år blev i alt 840 voksne patienter behandlet på skadestuen for MTB-skader. Af befolkningen på 840 voksne var 303 (36,1 %) patienter alvorligt tilskadekommet. De alvorlige skader var oftest kontusioner, luksationer, seneskader eller brud på overekstremiteter, herunder kravebenet. 80 patienter blev indlagt på hospitalet, og 157 patienter havde brug for opfølgning på hospitalet. Flertallet af befolkningen bestod af mænd, der udgjorde 87 % af det samlede antal, med i alt 727 mænd og 113 kvinder. Den største aldersgruppe, som udgjorde 28 % af befolkningen, var 40–49 år gamle. Fordelingen af mænd og kvinder var ensartet inden for hver aldersgruppe, bortset fra 65+ gruppen, hvor der var betydeligt flere mænd (94 %). De fleste skader opstod i maj, juni, juli og august, og over 40 % af skaderne skete i weekenden, primært på søndage. Over tidsperioderne er det samlede antal skader og antal af de alvorlige skader steget.
Figure 2: Number of non-severe injuries and severe injuries in the years 2005 to 2021. Trend is the overall trendline shown in grey for 2005-2021. Post “OnTail” effort trend indicated for 2017-2021 is the yellow.
Fra den første periode til den sidste periode er der en eksponentiel vækst på over fire gange for antal skader. Tilsvarende ses en syvfoldig stigning i incidensen af alvorlige skader. Især efter året 2011 blev der observeret en stigning, der toppede med 99 skader i 2020. Det højeste antal alvorlige skader blev observeret i 2020 (44), efterfulgt af et efterfølgende fald i 2021 (27). Tilsvarende falder proportionen til 30 % i 2021. Fra 2015 til 2021 observeres der en stagnation i skader, især det samlede antal skader er næsten det samme. Trendlinjer illustrerer hele perioden og specifikt fra 2018 og frem samt yderligere 2 år for prognostisk perspektiv. Når man ser på køn, er der flere mænd, der er alvorligt tilskadekommet. I alt er procentdelen af mænd/kvinder, der er alvorligt skadet, 89 %/11 %. Den samlede IR var 59 per 10.000 (95 % CI: 53–66). IR er højest for aldersgruppen 25–59 (IR=69 per 10.000 (95 % CI: 53–71)). Når man zoomer ind på mekanismerne bag skaderne, opstår de fleste fra mekanismen ”Fald, snuble og hoppe fra en højde < 1 meter” og dernæst ”Slag og stød”. Af de alvorlige skader ses den først nævnte mekanisme, ”Fald, snuble og hoppe fra en højde < 1 meter”, i 69 % af tilfældene.
Studiet viser, at incidensen af alvorlige skader faldt fra 2020 til 2021, hvilket kunne tyde på en sammenhæng mellem alvorlige skader og projektet om at gøre rekreativ MTB-sport sikrere. Trendlinjerne viser også en ændring i den periode, hvor OnTrail-projektet har fundet sted, hvilket indikerer dets effekt. Implementeringen af OnTrail-projektet i sporten kan gøre det sikrere at cykle MTB. Det er blevet dokumenteret, at mens et større antal personer oplever skader, er alvorligheden af disse skader ikke steget. Den klare kommunikation i form af skilte har gjort det lettere for cyklisterne at finde en rute, der passer til deres niveau, og ruten’s markerede sværhedsgrad har været mere i overensstemmelse med den faktiske sværhedsgrad. I fremtiden kan det også tiltrække flere cyklister til sporten.
[1] Steffen Rask M.E. Status of Danes’ Perticipation in sports 2020. Note 1. [Status på danskernes idrætsdeltagelse 2020] (In Danish). 2020.
[2] Aitken SA, Biant LC. Court-Brown CM. Recreational mountain biking injuries. Emerg Med J 2011;28(4):274–9.
[3] Dodwell ER, Kwon BK, Hughes B, Koo D, Townson A, Aludino A, et al. Spinal column and spinal cord injuries in mountain bikers: a 13-year review. Am J Sports Med 2010;38(8):1647–52.
[4] Himmelreich H, Pralle H, Vogt L, Banzer W. [Mountainbike injuries in world-cup and recreational athletes]. Sportverletz Sportschaden 2007;21(4):180–4.
[5] KshirsagarRS,XiaoC,ChouDW,KrishnanS,ChristianAB,LabadieKP,etal.Head over wheels: traumatic head and neck injuries secondary to mountain biking. Ann Otol Rhinol Laryngol 2022;131(1):52–8.
[6] Kristensen MS, Arvidsen JIE. Marking of mountain bike tracks [Afmærkning af mountainbikespor] (In Danish). Active Living Research Unit and Department of Sports Science and Clinical Biomechanics; 2020.
[7] (NOMESCO)NM-SC.NOMESCOClassificationofExternalCausesofInjuries.2007.
Se også tdligere nyhetssaker som berører samme tema:
